Værd at vide om træningen

Kerteminde Tennisklub tillægger tennistræningen stor værdi. Det er her nybegyndere lærer de vigtigste grundslag, som er forudsætningen for al videre tennisspil.
Det er endvidere her nye spillere lærer spilleregler at kende, og får mulighed for at skabe sine egne sociale kontakter. Har man som ny tennisspiller virkelig lyst til at lære tennisspillet godt at kende, er det derfor en forudsætning, at man følger godt op på træningen.
 

Familietennis,
er for børn ca. 5-8 år (op til 2. klasse) og deres forældre eller bedsteforældre.
For de yngste og for de største deltager børn og voksne efter ønske på samme hold. Børnene bliver fortrolige med ketsjer og bolde – vi spiller på små baner og laver mange små boldlege og øvelser. På denne måde vænner børnene sig til at færdes i tennisklubben sammen med jævnaldrende børn.
Efterhånden som spillet udvikles vil træningen for børn og voksne foregå parallelt.

Begynderundervisning,
foregår som Play & Stay træning. Med Play & Stay følger spillernes udvikling et system, der er symboliseret af farverne: rød, orange og grøn. Udviklingen er baseret på langsomme bolde med nedsat tryk, der giver øget tid og kontrol. Spilles på reducerede banestørrelser.
 

Børn og unge, 
er for aldersgruppen 8 år og op. Holdene er for alle spillere - begyndere og øvede spillere. Klubben ønsker at give den bedste træning til alle uanset erfaring. 

Voksen Introduktion,
foregår sideløbende med Voksne Begyndere-træning i starten af sæsonen. Læs mere ved klik på Træningsprogram