Indledning
Fremgangsmåden virker måske lidt kompliceret, så derfor kan det være en fordel at udskrive et print-screen, 
af punkt 1 + 2, som du kan have liggende foran dig, mens du arbejder med tilmeldingen.
Alternativt kan du åbne siden en ekstra gang, så du kan skifte fane, hvis du underevejs får brug for at orientere dig om de enkelte trin.
NB: Når du er blevet tilmeldt, skal du kun logge dig ind og bruge et par klik, hver gang du vil booke baner. 
   
         

Sådan gør du:

Inden du opretter profil hos Odense Tennis Center, skal du tegne et vinter-kontingent i en Odense klub, og da vi foreslår at du gør det hos Næsby Idræts Forening, er det dertil at vi har indsat nedenstående link.
Kontingentet løber fra 1.10. til 30.4. og koster kr. 200,00.

Alle spillere der deltager på banerne i Odense Tennis Center skal have betalt vinter-kontingent. 

     

1..Vinter-medlemskab hos Næsby Idræts Forening

  A:. For at tegne vinter-medlemskabet klikker du her på VINTER-MEDLEMSKAB
    I dette skemas vejledning (klik øverst i højre hjørne) står der øverst: "Vi holder lige nu en plads på holdet til dig. Du har 8 minutter til at gennemføre tilmelding, før vi tilbyder pladsen til anden side". - Dette skal du bare se bort fra!
    Trin 1:  Du skal udfylde skemaet NYT MEDLEM.
    -------- Når du har udfyldt skemaet trykker du på "Tilmeld"
    Trin 2: "Herefter får du vist de indtastede oplysninger, og det hold du har tilmeldt dig". Med hold menes der vinter medlemskab.
    -------- Dernæst skal du indtaste dine betalingsoplysninger.
    Trin 3:  Når din betaling er godkendt vises en kvittering, hvor du kan se det medlemsnummer, som systemet har tildelt dig. Samtidig .............modtager du en e-mail med de samme oplysninger. 
     
  B: Når du har modtaget ovenstående oplysninger, hvor i du har fået tildelt et MEDLEMSNUMMER, går du tilbage til denne side og klikker på det i nedenstående punkt 2 viste link til ODENSE TENNIS CENTER.

.
2..Opret profil hos Odense Tennis Center

  For at få et login til bookingen skal du oprette en profil hos ODENSE TENNIS CENTER - Det du skal udfylde er skemaet i venstre side.
I øverste felt "Vælg medlemsgruppe" vælger du Næsby Tennis Klub.
Medlemsnummeret du skal indtaste, er således det du har fået tildelt ved tegningen af vinter-medlemskab i Næsby Idræts Forening.
Når du har udfyldt skemaet trykker du på "Opret konto"
  Når du første gang logger ind skal du klikke på ikonet   Her står der: medlemskab 1.10. 2020 til 30.4. 2021 kr. 0,00 efterfulgt af KØB. Det klikker du på, og herefter modtager du en mail med bekræftelse på at du i Odense Tennis Center har købt medlemskab til kr. 0.00. (Når der står kr. 0,00 er det fordi du allerede har betalt kr. 200,00 for medlemskabet hos Næsby Idrætsforening)  

..
3. Booking af baner  

 

Når oplysningerne i ovenstående punkt 1 og 2 er indtastet, gælder tilmeldingen naturligvis hele vinteren, og når du vil booke tid på en bane, går du ind vores egen hjemmeside og klikker på fanen Bookingog vælger:       
Baner i andre byer  /  Odense Tennis Center  /  Booking i Odense Tennis Center, hvor du bliver bedt om at logge ind.

Man kan maksimum booke baner 14 dage frem, i alt 4 timer. De baner der kan bookes er mærket med
Ændring af booking skal ske minimum 8 timer før booket spilletid.

 ...

4..Priser pr. time

  Priserne finder du under samme fane i menupunktet Priser pr. time,
og her skal du se i kolonnerne under Odense medlem, da du jo har tegnet dit vinter-medlemskab i en Odense klub.